Nem hummus (Easy Hummus)
- Nikoline Pedersen
- 27. jan. 2020
- 3 min læsning
Opdateret: 28. jan. 2020
English version below

Hummus, vi har sikkert allesammen hørt ordet og sandsynligvis også smagt det, men hvad er det nu lige det er? Og hvordan laver man det selv?
Hummus stammer fra Mellemøsten og består i sin traditionelle grundform af kikærter, tahin, citron og hvidløg med uendelige muligheder for variationer. Navnet kommer af det arabiske ord "hummus" som betyder kikært. Der er mange traditioner forbundet med hummus og der hersker en vis uenighed omkring den rette sammensætning af ingredienser. Her i Vesten varierer vi gerne klassikeren til ukendelighed i så høj grad at folk fra Mellemøsten næppe ville kalde det hummus. Hvem ved, måske sidder nogle af jer og krummer tæer over at jeg vælger at kalde denne opskrift for hummus. Men da den indeholder både gode fedtsyrer og proteiner, er mega nem at lave og oven i købet smager himmelsk, synes jeg du bør give den en chance lige meget hvad. Og nej, jeg koger altså ikke mine kikærter selv, selvom det kan man sagtens og det er billigere i længden. Jeg synes personligt bare det er for besværligt og jeg får det ikke gjort.
OBS! Alle krydderier bortset fra hvidløg er angivet i tørret form.
Her kommer mit take på den klassiske hummus (grundopskrift):
1 dåse eller brik kikærter (240 gram + gem væsken!)
1-2 tsk tahin (helst den lyse slags, der fås hos Mellemøstlige købmandsforretninger, men den fra Urtekram er også super)
1-2 fed hvidløg
Saften fra 1/2 citron eller en hel lime
2 tsk. spidskommen (smag dig frem)
1- 2 tsk. tørrede koriander
1 tsk. gurkemeje
Et drys tørret chili eller et lille stykke frisk (mere, hvis du kan lide den krydret)
Salt (hvis dine kikærter kommer i saltet lage behøves salt som regel ikke)
Peber
Kikærtevand (aquafaba) til ønsket konsistens
Blend alle ingredienser med en stavblender eller i en minihakker, eller lav dobbelt- eller trippleportion i din foodprocessor, så der er til et par dage.
Server med hjemmebagt brød og gulerodsstænger, i en salat eller som tilbehør til aftensmaden. Stor set alting smager bedre med hummus til, så prøv dig frem.
Variationer
Synes du den almindelig slags er blevet lidt for kedelig, så frygt ej! Du kan som sagt pifte din hummus op på et hav af forskellige måder. Nedenfor finder du mit bud på tre forskellige variationer:
Hummus med rød peberfrugt
Skær 1 rød snackpeber ud i mindre stykker og blend sammen med grundopskriften
Tip: Bag den først og tag skindet af for en mere intens smag og cremet hummus.
Rødbedehummus
Skræl 1 lille rødbede og skær ud i små stykker. Blend den sammen med grundopskriften
Tip: Skift evt. citronsaften ud med æblecidereddike eller tilføj 2-3 spsk. for lidt syre, eller byt koriander ud med lidt rosmarin.
Karryhummus
Erstat krydderierne i grundopskriften med 3-4 tsk. god færdigblandet karry og tilføj evt. lidt æblecidereddike.
Håber du føler dig inspireret til at lave denne opskrift derhjemme.
God fornøjelse!
English version
Classic hummus (base):
1 tin or box of chickpeas (240 g + save the liquid!)
1-2 tbsp. of tahini (ideally the light and runny one)
1-2 cloves of garlic
The juice from 1/2 a lemon or one lime
2 tsp. of ground cumin
1-2 tsp. of dried coriander
1 tsp. of turmeric
A pinch of dried chili or a tiny piece of fresh chili (more if you like it spicy)
Salt (usually no need for extra salt, if your chickpeas comes in salted brine)
Peber
Chickpea liquid until desired consistency
Blend all ingredients with an immersion blender or in a foodprocessor. A good tip is to double or triple the recipe so there is enough for a couple of days. Great for a quick snack.
Serve with freshly baked bread or carrot sticks, with a salad or as a side dish.
Variations
If you are tired of the regular kind, fear not! Below you will find my favorite variation suggestions:
Hummus with red bell pepper
Add 1 red bell pepper to the classic recipe and blend.
Tip: Bake the bell pepper first and remove the skin for a more intense flavor and a smoother hummus.
Beetroot hummus
Add one small beetroot to the classic recipe and blend.
Tip: Use 2-3 tablespoons of apple cider vinegar instead of lemon juice.
Curry hummus
Replace all of the dried spices with 3-4 teaspoons of curry powder and perhaps add a little apple cider vinegar.
Hope you feel inspired to try this recipe at home.
Bon appétit!
- Nikoline
Comments